Metode
På Ørnebo er det vores primære opgave at sikre, at de unge oplever et trygt og stabilt hjem under deres ophold hos os. Et hjem, hvor omsorg er i centrum, og hvor unge og voksne i fællesskab skaber rammerne for trivsel som fundament for personlig udvikling.
Denne udvikling retter sig mod deltagelse i sociale fællesskaber, opnåelse af selvstændighed, mestring af dagligdagens gøremål samt fastholdelse i skole og uddannelse, med det overordnede mål, at de unge på sigt kan klare sig selv.
I vores arbejde med børn og unge tror vi ikke på ”one size fits all”. Derfor arbejder vi multiteoretisk. Det betyder i al sin enkelhed, at vi aldrig låser os fast på én bestemt teori eller metode, men bevidst vælger og skifter mellem forskellige faglige perspektiver for at møde den unge, hvor den unge er.
Arbejdet med komplekse problemstillinger forudsætter, at vi er fleksible, refleksive og i stand til at justere vores indsats, når noget ikke virker efter hensigten. Vi arbejder derfor med afsæt i en multiteoretisk praksis inspireret af Leif Kongsgaard. Det indebærer, at vi på et fagligt begrundet grundlag vælger og kombinerer forskellige metodiske tilgange i arbejdet med de unges forandringsprocesser. Vi anvender blandt andet narrative systemiske og mentaliserende perspektiver, ligesom vi inddrager viden om tillid og anerkendelse i vores pædagogiske praksis.
Fælles for vores metodevalg er, at de er handlingsanvisende og direkte anvendelige i det daglige arbejde med de unge – herunder i træningen af praktiske færdigheder, udviklingen af sociale kompetencer samt i en traumebevidst tilgang.
Træning af daglige tilpasningsfærdigheder (ADL)
En central del af indsatsen på Ørnebo er at støtte de unge i at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at mestre hverdagens praktiske opgaver. Dette inkluderer opgaver som rengøring, tøjvask, madlavning og økonomistyring. Vores mål er at sikre, at den unge har penge til mad til hele ugen og kan overholde aftaler, samt at etablere en stabil døgnrytme, der understøtter fremmøde i uddannelse eller arbejde. Vi viser også gerne, hvordan man håndterer praktiske opgaver, som at bruge en boremaskine eller hænge en lampe op, så de unge får yderligere praktiske færdigheder med i rygsækken.
Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med den unge, og opgaverne struktureres i et tempo, der tager hensyn til den enkeltes forudsætninger. I praksis integreres dette ofte i hverdagslivet gennem fælles aktiviteter mellem den unge og kontaktpersonen. I situationer, hvor opgaverne opleves som særligt udfordrende, arbejder vi målrettet og struktureret, med tydelig kommunikation om rammer og forventninger, så den unge er klar over, hvad der skal ske.
Sociale fællesskaber og fritidsliv
Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber udgør en væsentlig del af indsatsen på Ørnebo. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at menneskelig udvikling sker i samspil med andre, og at sociale relationer har afgørende betydning for trivsel, identitetsdannelse og selvværdsfølelse. Mange unge i udsatte positioner kan have erfaringer, der vanskeliggør deres deltagelse i sociale fællesskaber. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe trygge rammer for fællesskaber i hverdagen, blandt andet gennem fællesspisning, aktiviteter og planlagte ture uden for hjemmet.
Vi støtter desuden de unge i at deltage i fritids- og foreningsaktiviteter, hvor de kan indgå i nye relationer og udvikle deres sociale kompetencer. Vi arbejder løbende med at styrke den unges evne til at indgå i og vedligeholde relationer, herunder forståelse for sociale dynamikker og egen rolle i fællesskabet.
Mentalisering
Mentalisering er en central metode, vi bruger til at hjælpe de unge med at forstå egne og andres følelser og tanker. Gennem mentalisering lærer de unge at reflektere over deres adfærd og de relationer, de har til mennesker omkring dem. Denne tilgang fremmer bedre sociale færdigheder, impulskontrol og evnen til at navigere i komplekse situationer
Traumebevidst tilgang
En stor del af målgruppen har erfaringer med omsorgssvigt, belastningsreaktioner og traumer, som kan påvirke deres trivsel, adfærd og deltagelse i skole og uddannelse. Derfor arbejder vi konsekvent ud fra en traumebevidst tilgang (TBT) i vores indsats. Vi er inspireret af internationale og nationale vidensgrundlag, herunder SAMHSA og VIVEs vidensafdækning af traumebevidste tilgange samt praksiserfaringer fra Københavns Kommunes projekt "Styrket indlæring, bedre skolegang". I praksis betyder det, at vi har fokus på tidlig opsporing af traumer, etablering af tryghed og forudsigelighed i hverdagen samt forståelse for de unges reaktioner ud fra et traumeperspektiv. Vi støtter aktivt den unges affektregulering, og styrker oplevelsen af kontrol og mestring, samt opbygger stabile og tillidsfulde relationer, som er centrale i en recoveryproces.
STROF-modellen
Derudover er vi inspireret af STROF-modellen, der bruges i Røde Kors asylafdelingens arbejde med børn og unge med flugtbaggrund. Denne pædagogiske arbejdsmodel, udviklet af den svenske børnelæge Lars Gustafsson, fokuserer på følgende elementer:
Struktur: Skaber en fast ramme for hverdagen, hvilket er afgørende i arbejdet med traumer, flugtbaggrund og opvækst med mange skift, for at mindske angst og forvirring.
Tale (og Tid): Prioriterer den pædagogiske samtale, tilpasset den unges situation. Det handler om at italesætte hverdagen og give plads til bearbejdning.
Ritualer: Faste rutiner og ritualer hjælper de unge med at forstå, hvad der skal ske, og skaber genkendelighed og tryghed.
Organiseret leg/aktivitet: Giver mulighed for at bearbejde oplevelser og socialisere; personalet strukturerer rammerne for at sikre et trygt miljø.
Forældre/netværkssamarbejde: Om muligt inddragelse af omkringliggende netværk, familie eller forældre, som er essentielt for at sikre helhedstænkning og bedst mulig støtte omkring den unge.
Et trygt og sikkert miljø - vejen til selvtillid og selvstændighed
Det er afgørende for os at støtte den unge i at udvikle solide og positive mestringsstrategier. Hos Ørnebo ønsker vi at støtte den unge i at udvikle selvstændighed, opbygge selvtillid og finde deres egen vej i livet.
Vi stræber efter at skabe et trygt miljø, hvor de unge kan drømme stort, sætte mål og udforme positive fortællinger om sig selv. Ved at give de unge de nødvendige redskaber til at navigere gennem deres udfordringer, bemyndiger vi dem til at forme deres egen fremtid.
Sådan arbejder vi i praksis
Vi ser den unge: Ved at kombinere forskellige teorier sikrer vi et 360-graders blik. Vi ser både på barnets indre følelsesliv (f.eks. gennem mentalisering), barnets relationer og barnets konkrete handlemuligheder.
Vi bevarer handlekraften: Hvis en pædagogisk indsats ikke skaber den ønskede trivsel, har vi metoderne og modet til at skifte spor. Vi bruger teorierne som et "landkort", der giver os flere veje at gå, så vi aldrig kører fast i komplekse sager.
Vi skaber skræddersyede forløb: Den multiteoretiske praksis giver os friheden til at sammensætte lige præcis de pædagogiske redskaber, der giver mening for det enkelte barn og den aktuelle situation.
Der dokumenteres og følges op i henhold til aftale med henvisende kommune.
”Det ser altid umuligt ud, indtil det er gjort”
- Nelson Mandela
